Hvad er posttraumatisk hovedpine?
Posttraumatisk hovedpine opstår når man har gener efter at have slået hovedet.
De fleste, der har slået hovedet eller haft hjernerystelse, kommer sig hurtigt og uden problemer. Nogle få vil dog opleve længerevarende gener, som aftager med tiden, men hvor forløbet strækker sig over flere måneder.
Generne kan være humørsvingninger, irritabilitet, træthed, hovedpine, lys- og lydfølsomhed, koncentrationsbesvær, besvær med at huske eller overskue dagligdags ting, eller besvær med at deltage i socialt samvær i længere tid ad gangen. Det kan også føles anstrengende at læse, se tv, bruge PC eller færdes i trafikken.
Råd og vejledning efter traume
- Drik mindst 1½ liter væske om dagen. Vær tilbageholdende med alkohol.
- Spis regelmæssigt og sundt. Spis flere små måltider ved kvalme eller nedsat appetit.
- Vær fysisk aktiv, men hold pause, hvis du begynder at få det dårligt.
- Vælg skånsomme motionsformer såsom gåture, svømning, cykling eller afspænding.
- Sørg for at få hvilet og sovet tilstrækkeligt.
- Benyt solbriller ved lys gener.
- Få evt. råd og vejledning hos en fysioterapeut omkring smerter.
- Fortæl din omgangskreds, at du kun kan overkomme kortere besøg eller samtaler med få personer ad gangen.
Respekter kroppen signaler
- Lad være med at presse dig selv.
- Hold pause, når du begynder at spænde i musklerne, bliver træt, svimmel, får lidt hovedpine eller koncentrationsbesvær. Tag en lur på højst 20 - 30 minutter ad gangen, ellers kan du føle dig mere træt, når du vågner.
- Princippet gælder både ved læsning, brug af PC / TV, koncentreret arbejde, fysisk aktivitet og socialt samvær.
- Afprøv dine grænser en gang imellem, så du ikke låser dig fast på, hvad du kan og ikke kan.
- Læg mærke til, at du i et vist omfang kan lave det samme som du plejer, bare på et andet niveau, eller i kortere tid.
- Hav tålmodighed med dig selv. Prøv at fokusere på at der er bedring, selvom det indimellem sker meget langsomt.
Vær forsigtig med smertestillende medicin, for at undgå overforbrug og derved forværring af hovedpine. De fleste patienter har en god prognose.
Læs mere på www.hjernerystelse.dk
Revideret d. 21/08-2020